Xavier Dorfman (født 12. maj 1973 i Grenoble, Frankrig) er en fransk tidligere roer og olympisk guldvinder.
Dorfman vandt (sammen med Jean-Christophe Bette, Laurent Porchier og Yves Hocdé) guld i letvægtsfirer ved OL 2000 i Sydney. Franskmændene vandt finalen foran Australien, der fik sølv, mens Danmark tog bronzemedaljerne.[1] Han var også med i båden ved OL 1996 i Atlanta, hvor franskmændene sluttede på 7. pladsen.
Dorfman vandt desuden en VM-guldmedalje i letvægtsotter ved VM 2001 i Luzern, Schweiz.[2]